3 Gode grunde til at bruge et stillads fremfor en stige

Udskiftning af tag, installation af nyt luftanlæg, eller måske bare simpelt malerarbejde, mange arbejdsopgaver kræver at du er oppe i højden over en længere tid. Og nogle gange er en stige bare ikke godt nok. Her er 3 gode grunde til hvorfor du skal vælge at bruge et stillads fremfor en stige.

  1. Gode grund: Sikkerhed frem for alt

13% af alle faldulykker til et lavere niveau sker på stiger (kilde: Arbejdstilsynet). Derfor anbefales det også at du bruger et stillads, især hvis du skal lave mere tidskrævende arbejde i højden.  Når du står på et stillads, har du et bedre underlag som du kan arbejde på, hvilket gør dit arbejde meget mere sikkert. Sørg dog altid for at dit stillads er placeret på et fast og stabilt underlag og for at opnå en optimal sikkerhed, bør du selvfølgelig også altid læse instruktionen som følger med når du køber dit stillads.

  1. Gode grund: Tidsbesparelsen kan være stor når du bruger et stillads

Når du bruger et stillads, har du en meget større arbejdsrækkevide og du skal ikke gå ned for at rykke din stige hver gang du skal flytte dig en lille smule til siden. Du vil også kunne stille dit værktøj sammen med dig på stilladset, så du ikke skal gå op og ned hver gang du skal skifte værktøj. Derudover har du også begge hænder frie og kan derfor arbejde hurtigere og mere bekvemt. Hvis du arbejder på en stige som ikke er fastgjort, skal du også have en ”fodmand”, som sikrer at stigen ikke vælter. Det behøves ikke med et stillads, her kan flere arbejde på samme tid.

  1. Gode grund: Stilladset er bare bedre for din krop

En stige er bare et belastende sted at stå og arbejde for din krop, du står fastlåst i samme stilling og arbejder på en dårlig måde. At arbejde på denne måde over længere tid, kan give varige smerter i muskler og led. Især ryggen og nakken er udsat for belastninger, da man på en stige tit kommer til at lave nogle dårlige vrid og bøj i kroppen. Den bedste arbejdsstilling er den hvor du nemt kan skifte stilling og har massere plads at bevæge dig på.

Når du har købt et stillads, skal du stadig huske at være opmærksom og forsigtig når du arbejder på det. Rækker man udover eller op for at nå noget, kan man stadig komme slemt til skade. Benyt også altid kun dele fra samme mærker, når du bygger dit stillads, da både garanti og godkendelser frafalder hvis man blander dele.

No comments yet.

Skriv et svar