4 sparetips til din næste ferie

For langt de fleste familier er afholdelse af ferie en af de helt tunge poster på budgettet. Mange sparer op hele året og giver den gas i en uge eller to for blot at vende hjem til en konto, som er banket helt i bund. Sådan behøver det ikke være.

Herunder får du 4 gode tips til at spare mange penge på din næste ferie.

Besøg gratis attraktioner

I de fleste storbyer rundt omkring i verden finder du gode attraktioner, som har gratis entré (eller blot nedsat pris) på udvalgte ugedage. Det gælder f.eks. en række museer. Planlæg derfor på forhånd og tjek de enkelte attraktioners hjemmesider, så du rammer de gratis/billige dage.

På de dage, hvor det koster gratis, skal du dog forvente at dele oplevelsen med lidt flere andre smarte turister, som også har luret fidusen.

Bliv på ét sted og find roen

Alt for mange stresser i ferien, fordi ambitionsniveauet er for højt. Forud for ferien har man måske allerede planlagt en lang række attraktioner, seværdigheder og byer der skal opleves på årets ferie. Et godt sparetip er at blive i nærområdet, finde roen og i stedet bare nyde samværet med partneren og/eller ungerne.

Foruden at undgå stres, vil man på den måde også kunne spare mange penge på transport, entrébilletter og dyrt mad og drikke på overfyldte turistfælder.

Vær fleksibel ift. flyafgange

Går turen med fly, gælder det om at være fleksibel med afrejsedagen og ikke mindst tidspunktet på dagen. Det handler om simpelt udbud og efterspørgsel og der kan være mange penge at spare ved at flyve på de mindst attraktive/efterspurgte dage/tidspunkter. Det vil som en tommelfingerregel være midt på ugen og typisk meget tidligt om morgenen eller meget sent om aftenen.

Hvis det overhovedet er muligt, skal du naturligvis også forsøge at undgå de store ferieperioder som f.eks. skolernes sommerferie og efterårsferien.

Du får det bedste overblik over priser ved at anvende flysøgemaskiner som Momondo og Skyscanner. Og husk nu at booke flybilletterne i god tid for at få de bedste priser. Alternativt skal du booke i sidste øjeblik. Så kan man også være heldig at få en god pris, men det er naturligvis lidt af et sats.

Hav fokus på mad og drikke

Hvis man ikke tænker sig om, så kan udgifterne til mad og drikke hurtigt stikke af på ferien. Husk derfor at;

  • Undgå restaurantbesøg om aftenen, da priserne typisk sættes op her.
  • Undgå at spise i meget turistede områder. Ofte skal man ikke bevæge meget mere end et par gader væk for at få meget billigere og ikke mindst autentisk mad.
  • Købe ind i det lokale supermarked og nyde en hjemmelavet sandwich i en hyggelig park.
  • Booke indkvartering med køkkenfaciliteter, så du undgår at spise for meget ude.
  • Medbringe egen mad og drikke på tog, busser og i flyvemaskiner, når det altså er muligt.
  • At springe ud i den lokale street food, fordi det er spændende og ofte relativt billigt.
No comments yet.

Skriv et svar