Benyt en gratis boligportal, når du søger bolig

Der er et væld af udgifter forbundet med en ny lejebolig. Udover de konkrete betalinger forbundet med husleje, depositum og forudbetalinger, skal boligen måske istandsættes og møbleres, og pludselig har du brugt en mindre formue, på at finde din nye bolig. Når det kommer til lejeboliger, benytter danskerne sig oftest af online boligportaler. Hér samles boliger på tværs af landet på hjemmesider af mere eller mindre professionel natur. Boligportalerne giver både private og professionelle mulighed for, at leje deres boliger ud til boligsøgende.

Mange af de største boligportaler i Danmark opkræver et periodisk gebyr, for at benytte deres services. Betalingerne opkræves oftest på månedlig basis og kan hurtigt vise sig som en kostelig affære – du er jo ikke garanteret at finde en ny bolig. Med et væld af udgifter allerede forbundet med boligen i sig selv, giver det ikke mening, at du ligeledes skal betale store summer for overhovedet at kunne overskue markedet. Du bør derfor overveje at benytte en gratis boligportal. Mange af de gratis portaler yder de selvsamme services som du hos andre får lov at betale for, og i mange tilfælde er der deciderede fordele at opnå, hvis du ved, hvad du skal kigge efter. Forneden listes en række af de bedste, gratis boligportaler i Danmark. Læs artiklen, og find ud af, hvordan de kan være til hjælp for dig.

Findbolig.nu

  • Findbolig er en boligportal der formidler leje-, ungdoms-, og ventelisteboliger i hele landet. Portalen er ejet og drevet af DEAS, hvorfor flere af boligerne tilhører selskabet selv. Andre udlejere har dog også mulighed for, at annoncere på sitet. Som boligsøgende er Findbolig ganske gratis at benytte, selvom nogle af udlejerne på sitet, godt kan kræve et medlemsgebyr.

KBH-Bolig.dk

  • KBH-Bolig formidler kontakten mellem lejere og udlejere af boliger i København og omegn. Sitets services er gratis for både lejer og udlejer, og omfatter både lejligheder, villaer og værelser.

DBA.dk

  • DBA, eller Den Blå Avis, er et online site hvor privatpersoner kan handle med hinanden. Udover diverse genstande, benyttes siden også til formidling af boliger. Størstedelen af boligerne udlejes af private, og tæller ejendomme i hele landet. Det er gratis at browse boliger på DBA, men man bør være opmærksom på eventuelle svindlere, da alle frit kan oprette annoncer.

Nybygget.dk

  • Nybygget er en boligportal, der samler samtlige nybyggerier i Danmark på ét sted. Hidtil har boligsøgende selv skulle opsnuse diverse salgssider for specifikke byggerier, men kan med Nybygget finde alle projekterne på samme site. Nybygget varetages af professionelle, og kan ganske gratis benyttes af brugerne. De nye byggerier kan findes over hele landet, og i forskellige prisleje til både eje og leje. Du kan her komme i direkte kontakt med de relevante aktører bag byggeriet, og tage din boligsøgen et skridt videre. Med Nybygget kan du nemt og hurtigt få overblikket over markedet for nye lejeboliger i hele landet.
No comments yet.

Skriv et svar