Bliv bedre til at huske på dig selv

For at vi kan være noget som helst for andre, er det utrolig vigtigt, at vi husker os selv, vores behov og ønsker. Uanset hvordan vi vender og drejer det, så er det længste forhold vi kommer til at opleve, forholdet til os selv. Men tanken om vores egne behov bliver hurtigt viftet til siden, for en andens behov.

Men hvor er det egentlig det går galt? Jo, du ligger sikkert tit øre til din veninder, venner eller kæresters problemer eller måske står du klar med den gode morgenmad eller aftensmad. Det kan også være du uden nogen grund står klar med smukke blomster eller en gave til en, som du gerne vil forkæle.

Du giver så meget af din energi og kærlighed til andre og siger sikkert ” Jeg bliver glad, når min nærmeste er glade”. Men i længden går det bare ikke. Du bliver ved med at tænke på andres behov i stedet for dine egne, og til sidst har du ikke dig selv med.

Nu skal du spørge dig selv ”Får jeg lige så meget tilbage, som jeg giver?”

Mange af os er opdraget til, at det er vigtigt, at vi tænker på hinanden og er der for hinanden alt det vi kan. Men før vi kan det på længere sigt, bliver vi nød til at tage hånd om os selv og vores behov først. Dine behov er nemlig lige så vigtige som andres behov.

Dit velvære og dine ønsker indefra skal være opfyldt før du udadtil kan vise glæde og velbehag. Husk dig selv på at du er den vigtigste i dit liv – Fordi dem omkring dig, må godt vente. Her giver vi dig nogle råd til hvordan du træner dig selv i at ” huske dig selv”.

  • Husk at mærke og føle hvordan du har det:

Start dagen ud godt, tænk positiv, smil til dig selv i spejlet og mærk efter hvordan du har det. Hvad indeholder din dag af gode ting? En positiv start på dagen, gør hele din dag meget bedre og du vil have mere overskud.

  • Læg mærke til hvordan du reagerer:

Hvis der kommer udfordringer og trælse tanker op i løbet af dagen, så må du ikke ignorere dem, de må godt være der. Mærk de tanker og reagere på dem. Hvis du lader udfordringerne og de trælse tanker spassere forbi, så kommer de jo bare igen og så skal du igen bruge kræfter på at ignorere dem og skubbe dem væk.

  • Identificere det du har brug for lige nu:

Stil dig selv spørgsmålet ”hvad har jeg brug for lige nu og hvordan kan jeg give mig selv det?” Gør noget ved dine tanker og husk at det er vigtigt at have drømme. Det er nemlig meningen at drømme skal leves og bringes i opfyldelse. Om det er de mindre drømme om at få det smukke lingeri fra Change, løbe 10 km, købe dig en ny sofa eller bare at komme ud og opleve naturen. Alle de behov og ønsker er der kun én person til at opfylde og det er dig selv, Husk det.

Nu kan vi sige til dig ”når du gør noget for dig selv, så gør du sig selv glad”.

  • Læg hånden på hjertet:

Du vil med sikkerhed møde svære følelser, vrede, irritation, drænethed, skam eller at være ked af det. Du er fokus i dit liv, og du må ikke være så hård ved dig selv. Læg hånden på hjertet, og mind dig selv om at være venlig og støttende over for dig selv og dine beslutninger. Tag en beslutning hvor du tænker på dig selv og dine behov.

Vi håber at vi har sat gang i dine tanker omkring hvor vigtig du er i dit liv og hvor stor en betydning dine beslutninger er for din hverdag og dit liv. Det er kun dig, som ved hvem du inderst inde er og den person skal du leve fuldt ud fra i dag af.

Bliv bedre til ”at huske dig selv”.

No comments yet.

Skriv et svar