Bliv en bedre skribent

Det er svært at skrive godt og flydende, men følger du nedenstående 10 enkle anvisninger, vil det helt sikkert kunne ses på de tekster, du skriver,

  1. Sæt mange punktummer. Det er en misforståelse, at lange sætninger er gode. Det er de ikke. Skriv kort og præcist.
  2. Indled teksten med en interessant åbning, der fanger din læsers opmærksomhed, fx et provokerende udsagn eller et fængende citat fra en kendt person.
  3. Brug aktive udsagnsord. Hvis du gerne vil skrive en levende tekst, skal du minimere antallet af statiske udsagnsord som have, er, blive, vil, kan og maksimere antallet af dynamiske udsagnsord som skriver, spurter, runger, slår og vælter.
  4. Brug stavekontrollen til at rette fejl. Hvis du ikke har oceaner af tid til at korrekturlæse din tekst, skal du huske at slå stavekontrollen til, og gå alle de fejl igennem, som stavekontrollen peger på. Det er ikke sikkert, at alle stavefejlene rent faktisk er fejl, men mange vil være det.
  5. Skab en rød tråd i teksten. Du skal altså sørge for, at du holder dig inden for emnet, og at du ikke springer umotiveret rundt fra emne til emne. Så mister læseren overblikket. Ved begyndelsen af hvert afsnit skal der være noget, der peger tilbage til det foregående, så overgangen mellem afsnittene bliver logisk for læseren.
  6. Få en anden til at læse korrektur på teksten. Selv om man er en habil skribent, vil man med statsgaranti overse fejl her og der. Bed en god kollega, en søster eller en ven og at udføre korrekturlæsning på sproget. Hvis det ikke er muligt, kan du altid søge hjælp hos et professionelt bureau med speciale i korrektur.
  7. Don’t tell it, show it. Skriv på en måde, så læseren danner billeder. Hvis du skriver om en person, der er træt, skal du ikke skrive ordet, at “Gustav var træt efter en lang dags arbejde”. Mej, vis det, i stedte for at fortælle det: “Gustav lå mere ned i stolen end sad i den. Hans øjne begyndte at falde i, og man hørte en tung vejrtrækning.”
  8. Læs teksten højt for dig selv. Med den metode vil du have lettere ved at blive opmærksom på fejl i sproget, dårlige formuleringer og uklare passager. Brug metoden som et fast element i korrekturlæsningen af dine tekster.
  9. Gør teksten læsevenlig. Undgå smalle marginer, lille skriftstørrelse, lille linjeafstand og lange afsnit uden linjeskift. Din tekst skal jo ikke været en massiv mur af ord, der kræver forstørrelsesglas at afkode. Skab luft i teksten, så bliver læseren mere positivt stemt over for dit budskab.
  10. Undgå rod. Mange plastrer deres tekster til med kursiveringer, markeringer med fed, citater, indryk, farver med videre. Det skaber uorden og kaos. Tænk på din tekst som en ret, der skal serveres. Anret tallerknen pænt og ordentligt.
No comments yet.

Skriv et svar